Ofte stillede spørgsmål vedr. tilbagekaldelse af batterier

1.marts , 2007

Sp. 1. Hvilke bærbare ThinkPad-computere er påvirket af denne tilbagekaldelse?
Sv. Tilbagekaldelsen angår modellerne anført nedenfor. Kunder, der købte disse systemer, eller et ekstra batteri, eller har fået et ombytningsbatteri til disse systemer, mellem november 2005 og 17. februar 2007, har muligvis et batteri, der er indbefattet af tilbagekaldelsen.

Disse modeller kan være solgt med enten 6- eller 9-cellede batterier. Tilbagekaldelsen gælder kun 9-cellede batterier med artikelnummer FRU P/N 92P1131.

Sp. 2. Hvordan finder jeg ud af, om mit batteri er tilbagekaldt?
Sv. Gå til www.lenovo.com/batteryprogram for at finde ud af, om dit batteri er indbefattet af tilbagekaldelsen. Hvis du foretrækker at ringe til et servicecenter, kan du kontakte 70 10 51 50. På adressen http://www.lenovo.com/thinkpad/wwphonelist, er der en liste tilgængelig med telefonnumre på servicecentre over hele verden.

Sp. 3. Hvad førte til, at I besluttede at tilbagekalde batterierne?
Sv. Vi blev gjort opmærksom på fem tilfælde, hvor der opstod skade. Den offentlige sikkerhed har vores højeste prioritet, og vi konkluderede, at det var mest ansvarligt at foretage tilbagekaldelsen.

Sp. 4. Hvis mit batteri er tilbagekaldt, hvor meget koster ombytningen?
Sv. Lenovo ombytter de tilbagekaldte batterier gratis. Hvis du returnerer dit tilbagekaldte batteri, har ombytningsbatteriet en 1-års begrænset garanti fra Lenovo.

Sp. 5. Skal jeg returnere mit defekte batteri?
Sv. Ja. Lenovo sender en forudbetalt forsendelsespakke, der gør returneringen nemmere. For at sikre forbrugernes sikkerhed, er det meget vigtigt, at alle tilbagekaldte batterier returneres.

Sp. 6. Hvis mit batteri er tilbagekaldt, hvor lang tid skal jeg vente på mit ombytningsbatteri?
Sv. I begyndelsen af processen, hvor efterspørgslen er størst, kan det tage op til 4 uger, inden du modtager et nyt batteri.

Sp. 7. Er det sikkert at bruge et system med et tilbagekaldt batteri, indtil jeg modtager ombytningsbatteriet?
Sv. Hvis dit batteri er tilbagekaldt, kan du fortsætte med at bruge din ThinkPad notebook-pc på sikker vis, ved at gøre følgende: 1) sluk for systemet 2) udtag batteriet, og 3) brug systemet med en vekselstrømsadapter. Vejledninger i at udtage batteriet findes på www.lenovo.com/batteryprogram.

Sp. 8. Er det sikkert at bruge et batteri fra en tredjepart i systemet?
Sv. Sikkerheden omkring batterier fra de såkaldte “grå markeder” er ukendt, og vi har oplevet skader med disse typer batterier. Vi anbefaler vores kunder, at de kun bruger batterier fra enten Lenovo eller autoriserede forhandlere af vores produkter.

Sp. 9. Er denne tilbagekaldelse relateret til tilbagekaldelsen af Sony-batterier?
Sv. Nej. Der er ingen relation mellem de to tilbagekaldelser.